1. Udøvelse af ejerskab og kommunikation
|
Nørby-udvalgets anbefalinger: |
Det anbefales, at selskaberne medvirker til, at kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne samt mellem selskabets aktionærer indbyrdes gøres så let og omkostningsfrit som muligt for aktionærerne blandt andet ved brug af informationsteknologi.
|
| Novozymes gør følgende: |
For at øge aktionærernes indsigt i selskabets forhold har Novozymes gjort det muligt for interesserede at følge med i analytikermøder via www.novozymes.com. Desuden holdes der årligt over 200 møder verden over for indbudte professionelle investorer. |
2. Kapital- og aktiestruktur
|
Nørby-udvalgets anbefalinger: |
Det anbefales, at bestyrelsen med passende mellemrum vurderer, hvorvidt selskabets kapital- og aktiestruktur fortsat er i aktionærernes og selskabets interesse samt redegør for denne vurdering i selskabets årsrapport.
|
|
Novozymes gør følgende: |
Bestyrelsen tager jævnligt stilling til selskabets kapital- og aktiestruktur. Bestyrelsens vurdering heraf vil indgå i årsrapporten. |
3. Forberedelse af generalforsamlingen, herunder indkaldelse og afgivelse af fuldmagter
|
Nørby-udvalgets anbefalinger: |
Det anbefales, at generalforsamlingen indkaldes med et tilstrækkeligt varsel til, at aktionærerne kan forberede sig og tage stilling til de anliggender, der skal behandles på generalforsamlingen, at indkaldelsen med tilhørende dagsorden udformes således, at aktionærerne får et fyldestgørende billede af de anliggender, der omfattes af dagsordenens punkter, og at fuldmagter, som gives til selskabets bestyrelse så vidt muligt indeholder aktionærernes stillingtagen til hvert enkelt punkt på dagsordenen.
|
|
Novozymes gør følgende: |
Novozymes udsender fyldestgørende indkaldelse til generalforsamlingen med varsel, som opfylder både lovgivningens og vedtægternes krav. Bestyrelsen har valgt at udforme aktionærernes fuldmagt til bestyrelsen med afkrydsningsfelter, hvorved aktionærerne får mulighed for at afgive deres stemmer for/imod hvert enkelt punkt på dagsordenen. |
4. Bestyrelsens pligter og aktionærernes rettigheder ved overtagelsesforsøg
|
Nørby-udvalgets anbefalinger: |
Når et offentligt overtagelsestilbud fremsættes, anbefales det, at bestyrelsen i sådanne situationer afholder sig fra på egen hånd og uden generalforsamlingens godkendelse at imødegå et overtagelsesforsøg ved at træffe dispositioner, som reelt afskærer aktionærerne fra at tage stilling til overtagelsesforsøget.
|
|
Novozymes gør følgende: |
I lyset af de begrænsninger som følger af lovgivningen, Novo Nordisk Fondens vedtægter samt Novozymes' ejerstruktur forbeholder Novozymes' bestyrelse sig retten til i visse tilfælde at afvise overtagelsestilbud uden forelæggelse for aktionærerne.
|