Nøgleordet er partnerskaber



”Nøglen til fortsat vækst er partnerskaber – både inden for og uden for selskabet”, siger administrerende direktør Steen Riisgaard.

Nævn en af de vigtigste ting, der kendetegner Novozymes.
Et kæmpe potentiale. Vi har kun lige kradset i overfladen på enzymernes utallige anvendelsesmuligheder. Vi satser på at vokse os meget større, end vi er i dag.

Hvordan vil du få det til at ske?
Nøgleordet er partnerskaber. Vi har den teknologi, de processer og den organisation, der skal til for at udnytte vores muligheder optimalt. Men vi har brug for at vide mere om brancher, som vi endnu ikke kender til, og som kunne have nytte af vores produkter. Derfor skal vi finde partnere, der kan fortælle os om deres behov. Til gengæld kan vi levere enzymløsninger, der kan være til gavn for begge parter såvel som for slutbrugerne.

I jeres annoncer, på jeres lastbiler, på jeres brevhoveder osv., står der ”Unlocking the magic of nature” (Vi låser op for naturens magi). Hvad betyder det?
Det fortæller, hvad vi laver. Vi får naturen til at hjælpe os med at løse problemer. For eksempel blev et af vores vaskemidddelenzymer oprindelig skrabet af en træstamme på en velkendt københavnsk kirkegård. Vi bruger naturens egen teknologi til at løse industrielle problemer, og dermed skaber vi både en bedre forretning og et bedre liv.

Hvad mener du med et bedre liv?
Vi forbedrer folks livskvalitet, når vi bruger enzymer til at erstatte skrappe kemikalier, eller til at erstatte usundt fedt i margarine, eller til at omdanne overskydende majs til etanol til brændstof eller til at sænke vasketemperaturen, så der spares energi og andre ressourcer. Jeg kunne blive ved og ved – vi er kun lige begyndt.

Hvorfor arbejder du for Novozymes?

Jeg har arbejdet her i mere end 20 år, og jeg kan ikke forestille mig at arbejde for noget andet selskab. Firmaet blev grundlagt af en familie med nogle meget stærke værdier, som jeg sætter meget stor pris på efter at have arbejdet med Mads Øvlisen (den tidligere administrerende direktør for Novo Nordisk) i årevis. Og det er nogle værdier, som jeg vil blive ved med at støtte, ikke mindst i mit arbejde med vores bestyrelse.


Og så tror jeg virkelig på det vi laver. Jeg tror på, at enzymer kan løse mange problemer, og at vi på samme tid kan være en rentabel virksomhed og en god og hæderlig ”samfundsborger”. Vi er nødt til at gøre alle tre ting. Og faktisk er det med at have en god forretningsetik en nødvendighed i vore dage. Virksomhederne er nødt til at opføre sig ordentligt, ellers vil de på længere sigt miste deres forretningsgrundlag på grund af modvilje fra forbrugergrupper, investorer, medier, internetchat-grupper eller kunder.

Copyright © 2008 Novozymes.