Medarbejderne er det vigtigste aktiv i Novozymes, Inc. Vi prioriterer spændende job og udviklingsmuligheder i et stimulerende internationalt arbejdsmiljø med gnist, videnskab, engagement og åbenhed. Et job hos os åbner dørene til en række medarbejdergoder, som gør livet lettere på jobbet og fritiden sjovere!
Sundhedsforsikring
Medarbejderne kan vælge mellem PPO (preferred provider organization)- og HMO (health maintenance organization)-ordninger, og virksomheden betaler den samlede årlige præmie for medarbejderen og alle de personer, som medarbejderen forsørger. Sundheds- og tandforsikringen træder i kraft den første ansættelsesdag.
Tandforsikring
Virksomheden betaler den samlede årlige præmie for hver medarbejder og alle de personer, som medarbejderen forsørger, i denne omfattende tandordning.
Ferie
En god balance mellem arbejde og privatliv anses som yderst vigtigt i Novozymes, Inc. Alle medarbejdere har 3 ugers ferie om året og optjener en fjerde uge efter 5 år og en femte uge efter 10 års ansættelse.
Fratrædelse
Novozymes modsvarer medarbejderens bidrag til pensionsinvestering (401(k)). Ved årets slutning indbetaler virksomheden desuden et passende overskudsdelingsbidrag på alle medarbejderes konti.
Fridage
Medarbejderne hos Novozymes, Inc. har 10 betalte fridage samt 2 betalte fridage efter eget valg.
Betaling ved sygdom
Medarbejderne optjener 80 timers betalt sygefravær om året. Sygedage kan bruges, hvis medarbejderen selv er syg, eller hvis medarbejderens barn, forældre, ægtefælle eller partner er syg.
Tilskud til fitnesscenter
Medarbejdernes sundhed er meget vigtig for Novozymes, Inc., så vi vil gerne bidrage med op til USD 150 om året til medarbejderens medlemskab af et fitness-center.
Fleksible udgiftskonti
Medarbejderne kan før skat indbetale på sundhedsforsikrings- og børnepasningskonti. Kontiene benyttes derefter til at betale medarbejderens løbende udgifter. Medarbejderen sparer således op til udgifterne.
Indkomstsikring
Novozymes, Inc. giver medarbejderne en forsikring mod kort- og langvarig invaliditet, en medarbejderlivsforsikring, en omfattende Accidental Death and Dismemberment-forsikring samt en forsikringsordning i forbindelse med ulykker på forretningsrejser. Medarbejderen kan desuden købe en Dependent Life and Long-Term Care-forsikring.
Supplerende sundhedstilskud
Novozymes, Inc. yder et maksimalt tilskud på USD 250 om året til kontante udlæg til læge, tandlæge og øjenlæge.
Hjælp til medarbejderen (Employee Assistance Plan (EAP))
Virksomhedens EAP tilbyder medarbejderen en række tjenester og støtte, hvis medarbejderen eller et familiemedlem har brug for hjælp i forbindelse med emotionelle forhold, alkoholisme og andre stofafhængige sygdomme, børnepasning eller ældreforsorg eller stress i hverdagen. Medarbej deren og de personer, der forsørges af medarbejderen, er berettiget til maksimalt 6 gratis rådgivningsmøder om året. Disse tjenester betales af Novozymes, Inc.
AFLAC-tillægsforsikringer
Medarbejderne kan købe en AFLAC-tillægsforsiking til dækning af kontante helbredsudgifter, f.eks. selvrisiko og patientbetaling samt udgifter, der ikke vedrører helbredsudgifter.
Yderligere goder
Virksomheden tilstræber at tilbyde en lang række yderligere ordninger for at støtte de krav og mål, som vores medarbejdere har. De yderligere personalegoder omfatter tilskud til udgifter til rygeafvænning, støtte til efterlevende, faglig uddannelse og vægttab.
Undervisningstilskud
Novozymes, Inc. tilbyder medarbejderne mulighed for at udvikle jobrelevante kvalifikationer til både nuværende og fremtidige stillinger i virksomheden. Virksomheden godtgør alle berettigede udgifter på maksimalt USD 2.500 om året med ledelsens godkendelse.
Anerkendelsesordning
Virksomhedens kollegiale anerkendelsesordning giver medarbejderne mulighed for at nominere kolleger, som har bidraget væsentligt til organisationen. To gange om året gennemgår et udvalg bestående af 5 Novozymes, Inc.-medarbejdere nomineringerne og vælger en modtager. Hver af de to medarbejdere, der i løbet af året vælges i anerkendelsesordningen, modtager USD 500.