Gener transskriberes til proteiner via RNA



Hvert gen i DNA'et koder for et protein.

Baseparrenes unikke rækkefølge i det enkelte gen bestemmer aminosyresekvensen i den lange aminosyrestreng, som det tilsvarende protein består af.

DNA'et koder dog ikke direkte for proteinet. Det bruger en "mellemmand" kaldet RNA. Når cellen har behov for et nyt protein, danner den først en RNA-kopi af genet fra DNA'et. Denne kopi dannes ved at opsplitte de to sukkerstrenge i DNA'ets rygrad. Herefter gendannes basesekvensen med en af DNA-strengene som skabelon. RNA-molekylet er således et spejlbillede af basesekvensen i en af DNA-strengene.

Når RNA-kopien er klar, binder den til små molekyler kaldet ribosomer. Ribosomerne aflæser koden i baserne og oversætter den til den aminosyrekæde, der udgør et protein.

Proteiner er lavet ved at oversætte information i genets RNA-kopi til lange strenge af aminosyrer.

 

Copyright © 2008 Novozymes.