Gener indeholder livets støbeform



Alle levende organismer indeholder gener. Et menneskes træk er for eksempel baseret på udtrykket af ca. 80.000 forskellige gener. Disse geners unikke sammensætning er baseret på arven fra vores forældre.

Der findes nogle grundlæggende regler inden for biologien. En af dem er, at ænder avler ællinger og ikke kalve eller løveunger, ligesom katte avler killinger, og hunde avler hvalpe.

Både dyr og mennesker avler normalt også afkom, der ligner dem selv mere eller mindre. Små mennesker har tendens til at få små børn, og høje mennesker har tendens til at få høje børn. Nøgleordene her er dog "har tendens til", for der er mange eksempler på det modsatte. Høje mennesker kan sagtens få små børn.

I århundreder har forskerne forsøgt at finde ud af, hvorfor børn ligner deres forældre i nogen grad, men ikke 100%. Vi ved nu, at generne, som går i arv fra forældre til børn, er afgørende for alle arveanlæg, for eksempel farven på hår, øjne og kronblade.

Når en spermcelle smelter sammen med et æg, viderebringer de hver en kopi af præcis halvdelen af mandens og kvindens gener. Til sammen udgør de støbeskeen til det kommende barn.

 

Copyright © 2008 Novozymes.