SØG
 

Biologiske løsninger til industrien



Novozymes er verdens førende producent af enzymer og mikroorganismer til industriel brug, og vi tilbyder biologiske løsninger på industriens problemer.

Enzymer

Industrielle enzymer bruges fx i vaskemidler, dyrefoder, vin og juice, i brødproduktion og til behandling af tekstiler og læder. Ofte erstatter enzymer traditionelle kemikalier eller tilsætningsstoffer, og de kan bidrage til at spare vand og energi i en lang række produktionsprocesser. Enzymer findes i alle levende organismer – både planter, dyr og mennesker.

Industrielle mikroorganismer

Novozymes Biologicals har løsninger inden for områder som behandling og rensning af spildevand. Vores produkter er baseret på naturligt forekommende mikroorganismer, som er biologiske alternativer til forskellige kemikalier.

Biofarmaceutiske proteiner

Novozymes Biopharma tilbyder mikrobiel gæring og oprensning af biologiske forbindelser til medicinal- og biotekvirksomheder, som har indgået aftaler med os om kontraktfremstilling på dette område. Vi arbejder med smitsomme sygdomme, monoklone antistoffer, immunteknologi og kontraktfremstilling.

Vores kompetencer

Vores teknologiske kompetence er grundlaget for alle vores forretningsområder. Takket være den er vi i stand til at finde de rigtige råmaterialer, til at udvikle og fremstille vores produkter og til at drive virksomheden effektivt og i overensstemmelse med vores tre-gange-bundlinje-ledelsesfilosofi.

Vi fokuserer på det, vi er bedst til, nemlig vores kernekompetencer: Proteindesign, proteinkemi, pathway engineering, stammeudvikling og -forbedring, storskalaproduktion og genetisk og biokemisk diversitet.

 

Copyright © 2008 Novozymes.