Nogle kunder, for eksempel producenter af flydende vaskemidler, foretrækker enzymer i flydende formulering. Andre skal bruge enzymet i tør form, såkaldte granulater.
Granulater fremstilles i store kontinuerlige horisontalblandere, hvor de oprensede enzymer blandes med salt, cellulose og andre ingredienser og bliver til partikler med en størrelse på ca. 0,5 mm. Disse partikler beklædes efterfølgende med et polymerlag, som nedsætter risikoen for enzymstøv i den endelige anvendelse.
Granulater udgør en meget effektiv og sikker metode til levering af enzymer i tør form, både for kunden og for slutproduktet, som indeholder enzymerne.