Friskhed er en væsentlig faktor for præemballerede kager. Forbrugerne vil have kager, der er friske, fugtige og bløde. Novozymes har de enzymer, der får kager til at holde sig friske længere, men manglede en forretningspartner til at markedsføre dem.
Perfekt partner
Puratos udvikler og producerer ingredienser til kage-, brød- og chokoladeindustrien og var dermed et åbenlyst valg som partner. På basis af Novozymes’ enzymer har Puratos optimeret synergieffekten mellem enzymer og andre ingredienser, og i kraft af virksomhedens position som førende leverandør af kageingredienser har den også en meget stor viden om kagemarkedet.
“Vi har teknologien, men vi havde brug for en partner til hurtigt at markedsføre vores produkter,” forklarer Thomas Erik Nilsson, Novozymes' Global Launch Manager for Cereal Food og Beverages.
“Puratos er en fremragende partner, fordi de har ressourcerne, de er velorganiserede og engagerede, og så arbejder de målrettet på at skabe fornyelse inden for deres forretningsområde. Derved kan de nemt bruge vores enzymer til at forbedre deres egne markedsføringskoncepter, og de har stor succes med at anvende vores topmoderne teknologi til at gentænke deres egen forretning. Vi ville meget gerne have flere partnere af den kaliber!”
Holder krummen blød
Novozymes’ enzymteknologi sikrer, at kagerne opnår højere kvalitet og holder sig friske længere; enzymerne sørger nemlig for, at krummen forbliver mere sammenhængende og blød. Traditionelle amylaser til anvendelse i brød og kager nedbryder stivelsesmolekylerne, hvilket oftest medfører en gummiagtig, uelastisk og klistrende krumme. Novozymes’ enzymteknologi sætter en effektiv bremse for denne proces. Puratos optimerer synergieffekten mellem enzymer og andre bageingredienser (f.eks. emulgatorer), og dermed kan forbrugerne se frem til superfriske kager.
Det er første gang, Novozymes har udviklet en teknologi, der er særligt møntet på kager.