Tøjvask er en af de mest energiforbrugende processer i den daglige husholdning i Europa og USA. Men sådan behøver det ikke være. Forbrugerne kunne ofte bare skrue ned for temperaturen på deres vaskemaskine og stadig få deres tøj rent, samtidig med at de sparer penge på elregningen og bidrager til at gøre en virkelig indsats for miljøet.
Det er grundideen bag den nye kampagne, I do 30, som Novozymes lancerer på Roskilde Festivalen den 28. juni.
Hjælp med at spare 12 mio. tons CO2
Hvis hver husholdning bare i Europa reducerede temperaturen på deres vaskemaskine fra 60 til 40°C eller fra 40 til 30°C, ville det kunne spare 12 mio. tons CO2 om året – svarende til udledningen fra 3 mio. biler.
I do 30 prøver at sprede dette budskab ved at opfordre folk til at begynde at vaske ved 30°C og tilmelde sig kampagnen på facebook eller på www.Ido30.org og derved selv hjælpe med til at sprede det gode budskab.
Hjælp os med at sende et stærkt budskab til politikerne
“Kampagnen handler om at vaske tøj ved lav temperatur, men den handler også om noget meget større," siger Anders Lund, Marketing Director hos Novozymes. “Den handler om at sende et opmuntrende budskab til politikerne rundt omkring i verden om, at der allerede eksisterer en række teknologier, der kan bruges i kampen mod klimaforandringerne, som for eksempel enzymer, der gør det muligt at vaske ved lave temperaturer. Det gælder om at få forbrugerne til at erklære sig villige til at foretage klimavenlige valg i deres dagligdag.”
Forbrugerne kan gøre en forskel
Novozymes sælger enzymer til vaskemiddelindustrien, som gør det muligt at vaske tøj rent ved 30°C – eller endnu lavere – men enzymernes potentiale for CO2-reduktion i vaskemiddelindustrien afhænger af forbrugernes adfærd.
“Reduktionerne bliver først en realitet, når forbrugerne foretager den lille bevægelse, nemlig at dreje temperaturknappen på deres vaskemaskine over på 30°C. Vaskemiddelforbrugerens rolle er derfor af altafgørende betydning. Denne kampagne prøver at realisere det potentiale, der eksisterer, hvis tilstrækkeligt mange forbrugere rent faktisk ændrer deres adfærd,” siger Anders Lund.
Få dit tøj vasket ganske gratis på Roskilde Festival
For at skabe opmærksomhed vil I do 30 være til stede ved en række arrangementer over hele Europa i 2009. Første stop er Roskilde Festival. I en uge vil tusinder af mennesker rocke og rulle til musik fra nogle af de største musiknavne i verden, og bagefter vil de helt sikkert have brug for at få vasket både sig selv og deres tøj. I do 30 tilbyder at vaske festivaldeltagernes tøj ved 30°C – ganske gratis.
Gør selv en indsats for at få rent tøj og en renere jordklode ved at tilmelde dig kampagnen I do 30 på facebook eller på www.Ido30.org.