Laborant, Household Care Application Research, Bagsværd

Pioneer a brighter future
Novozymes arbejder tæt sammen med kunder, partnere og det globale samfund for at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Gennem videnskab og forskning videreudvikler vi industrier, og som en del af Household Care & Technical Industries vil du være med til at levere biologiske løsninger, der skaber grønnere industrielle processer og bedre produkter til forbrugerne – fra tøj til vaskemidler.

Laborant, Detergent Research Center, Bagsværd
Vi søger en engageret og initiativrig laborant til Household Care Application Research i Bagsværd. Du vil blive involveret i at udvikle fremtidens vaskeenzymer til hele verden.

Du får ansvar for at evaluere enzymers anvendelse i vaskemidler, herunder arbejde med standardiserede testmetoder samt analytiske teknikker samt assay udvikling. Du bliver involveret i forsøgs­planlægningen og dataevaluering samt afrapportering af resultater.

Du skal have interesse for at arbejde i et globalt miljø og med at omdanne ideer og teknologi til produkter i tæt samarbejde med vores kunder. Du skal kunne lide at håndtere mange bolde på en gang, samtidig med at du er systematisk.

I denne stilling skal du:
  • Være uddannet laborant eller tilsvarende
  • Have erfaring med at arbejde med egne studieplaner i et forskningsmiljø
  • Være flydende i engelsk
  • Have gode IT-færdigheder herunder erfaring med MS Office pakken og evt. SAS jmp..
  • Være en teamplayer, som har let ved at kommunikere med og omgås andre samt være interesseret i at arbejde i et globalt udviklingsmiljø.
  • Have erfaring fra arbejde med enzymer, vaskemidler, tekstiler eller produktudvikling (en fordel men ikke et krav)
Er du den næste Zymer i vores team? Overvej en karriere hos Novozymes, og lad os udvikle dit potentiale sammen.

Om Novozymes
Novozymes er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. www.novozymes.com

Kontakt
For mere information kontakt venligst afdelingsleder, Hanne Philbert Nielsen, på tlf. +45 3077 6819.
Ansøgningsfrist: 24. august 2017.
Du bedes søge stillingen online og vedhæfte dit cv og eksamenspapirer.
Ref 3954BR
City Bagsværd
Country Danmark
Job Area Forskning og udvikling
Click here to apply for this job