Jury giver Novozymes medhold i amerikansk patentretssag mod Danisco

Jury har kendt Danisco erstatningsansvarlig for krænkelse af Novozymes’ amerikanske patent nr. 7.713.723, vedrørende alfaamylaser til anvendelse i biobrændstof- og stivelsesindustrien.

​En jury ved den amerikanske District Court for the Western District of Wisconsin har fundet Novozymes’ amerikanske patent nr. 7.713.723 gyldigt og har kendt Danisco erstatningsansvarlig for 18.290.500 dollar for krænkelsen. Juryen fandt også, at Daniscos krænkelse var bevidst.

Juryens kendelse er ikke den endelige dom. Kendelsen er betinget af dommerens stadfæstelse samt en eventuel appel. Tidspunktet for denne proces er endnu ikke kendt.

Novozymes’ patent omfatter visse alfaamylaseenzymer til anvendelse inden for biobrændstof- og stivelsesindustrien. De krænkende produkter er primært blevet anvendt til fremstilling af ethanol fra majsstivelse i USA.

Novozymes anlagde sagen mod Danisco i maj 2010.

Danisco blev købt af DuPont tidligere i år.

pdf16Læs hele meddelelsen