Koncernregnskab for 1. halvår 2011

​Første halvår i tråd med forventningerne. Helårsforventningerne til vækst i salg og indtjening fastholdes, frie pengestrømme opjusteres

Salgsvæksten aftog en smule efter den stærke udvikling i 1. kvartal og er på niveau med forventningerne. Overskudsgraden steg svagt på trods af den negative effekt af opkøb og den ugunstige valutakursudvikling. De frie pengestrømme var særdeles stærke som følge af øget resultat for perioden og lavere betalte skatter i forhold til samme periode sidste år. Alle forventninger til 2011 er uændrede fra sidste forventningsudmelding, dog med en opjustering af forventningerne til frie pengestrømme.
 
Resultaterne for 1. halvår 2011 var:
 
•Salget steg 9% i DKK og 11% i lokal valuta i forhold til 1. halvår 2010, heraf ~ 5 %-point fra opkøb
•Bruttomarginen var 56,3% (57,0% eksklusive opkøb), på niveau med 1. halvår 2010
•Resultat af primær drift var 1.213 mio. kr., en stigning på 9% i forhold til 1. halvår 2010
•Overskudsgraden var 23,2% (23,9% eksklusive opkøb) mod 23,1% i 1. halvår 2010
•Periodens resultat var 946 mio. kr., en stigning på 15% i forhold til 1. halvår 2010
•Nettoinvesteringer før opkøb udgjorde 547 mio. kr. mod 554 mio. kr. i 1. halvår 2010
•Frie pengestrømme før opkøb var 1.001 mio. kr. mod 425 mio. kr. i 1. halvår 2010
•Afkast af investeret kapital, inklusive goodwill, var 22,1% mod 24,0% i 1. halvår 2010

“Jeg er tilfreds med halvårsresultaterne, og selv om usikkerheden omkring den globale økonomiske situation og volatiliteten på slutmarkederne er øget, fastholder vi vores forventninger til salg og indtjening for året som helhed. Med forventningen om en stabil forbedring af pengestrømmene i de næste par år har Novozymes besluttet at påbegynde et aktietilbagekøbsprogram samt gradvist øge udbyttebetalingen – begge dele med start i 2012. Endelig har vi besluttet at gennemføre et aktiesplit i forholdet en til fem med henblik på at supportere omsætteligheden og gøre Novozymes-aktien mere tilgængelig for private aktionærer. Dette forventes effektueret pr. 1. december 2011,” siger administrerende direktør Steen Riisgaard.
 
 
Kontaktpersoner:
 
Presse og medier:
 
 
 
Investor Relations:
 
René Tronborg (Europa)
 
Tlf. (mobil): +45 3077 2274
 
 
 
Paige Donnelly (USA)
 
Tlf. (mobil): +1 919 218 4501
 
Tobias Björklund (DK)
 
Tlf. (mobil): +45 3077 8682
 
 
 
Martin Riise (DK)
 
Tlf. (mobil): +45 3077 0738
 
 
 
Thomas Bomhoff (USA)
 
Tlf. (USA mobil): +1 919 649 2565
 
Tlf. (DK mobil): +45 3077 1226