Laborant, Lyngby

Pioneer a brighter future.
Novozymes arbejder tæt sammen med kunder, partnere og det globale samfund for at skabe en bedre og mere bæredygtig verden. Gennem videnskab og forskning videreudvikler vi industrier, og som del af Research, Innovation & Supply er du med til finde biologiske løsninger og opbygge nye forretningsområder, der kan være med til at bane vejen for en lysere fremtid.

Laborant, Lyngby.
Vi søger en laborant til vores organisk kemi-team i Lyngby. Teamet består af 2 kemikere og 1 laborant, som supporterer Novozymes’ R&D organisation med fremstilling af substrater, strukturanalyser (typisk NMR og LC-MS) og assay-udvikling. Teamet er en del af afdelingen Screening Assay Development, som i alt beskæftiger 21 laboranter og kemikere.

Som laborant i afdelingen arbejder du på flere sideløbende forskningsprojekter og indgår i et dedikeret team af laboranter og kemikere. Det er derfor nødvendigt, at du har let ved at samarbejde og trives med flere opgaver på samme tid. Jobbet byder på en blanding af udviklingsopgaver (typisk organisk syntese) hvor tålmodighed, kreativitet, erfaring, observationsevne og sparring med en kemiker er vigtige egenskaber, samt analyseopgaver, hvor through-put og reproducerbarhed vægtes højt. Det er afgørende at du vil tilgå begge typer opgaver med samme begejstring.

I denne stilling skal du have:

  • En uddannelse som laborant.
  • Erfaring med organisk syntese, gerne indenfor fremstilling af kulhydrater.
  • Kendskab til NMR-spektroskopi og LC-MS.
  • Erfaring med enzymer og proteinkemi.
  • Lyst til alsidige opgaver, som udformes i samarbejde med en kemiker på dag-til-dag basis. Du er initiativrig, tager ansvar for dine opgaver, kan arbejde systematisk og er god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
  • Lyst til løbende at videreudvikle og afprøve nye metoder, og du behersker engelsk i skrift og tale.

Er du den næste Zymer i vores team? Bliv en del af Novozymes og udfold dit potentiale sammen med os.

Om Novozymes
Novozymes’ er verdens førende inden for biologiske løsninger. Sammen med kunder, partnere og det globale samfund forbedrer vi industriel produktion og bidrager til at bevare naturens ressourcer og skabe bedre levevilkår. Vi er verdens største leverandør af enzymer og mikrobiel teknologi. Med vores bioinnovation kan vi eksempelvis muliggøre højere høstudbytter i landbruget, tøjvask ved lavere temperaturer, energibesparelser i fremstillingsprocesser, fornybare brændstoffer og mange andre fremskridt, som vi har brug for både i dag og i fremtiden. Vi kalder det Rethink Tomorrow. Se www.novozymes.com.

Kontakt
For mere information kontakt venligst Senior Department Manager Søren Flensted Lassen på telefon 30 77 25 56 eller Research Scientist Christian Bech Rosen på telefon 30 77 30 93.
Ansøgningsfrist: 19 maj 2019.
Søg venligst online og husk at vedhæfte ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Ref: 6094BR
City: Lyngby
Country: Danmark
Job Area: Forskning og udvikling